Føelsen af at savne.

Kender I føelsen af at savne?

Idag oplevede jeg den på det højeste niveau nogensinde. Det var værre end når jeg savner en afdød... Det gik ikke op for mig at jeg savnede personen, før personen var lige foran mig og vi behandlede hinanden som fremmede.

Jeg mødte min x-kæreste... Han sad i kassen i fakta, hvor jeg egenlig godt vidste at han arbejde, men ikke lige havde tænkt nærmere over det. Han talte til mig, som han taler til en hver anden kunde, hvilket har fint. Men da jeg kom hjem, kunne jeg mærke en kæmpe knude i min mave, som fik mig til at græde. Jeg kunne ikke lade vær med at tænke på ham. Hvorfor jeg ikke talte nærmere med ham, hvorfor spurgte jeg ikke hvordan det gik? Jeg mener vi begge behandlede hinanden lige slemt, men jeg tænker meget over om han har det ligesom mig? Savner han også mig? - Vi kom sammen for omkring et år siden og var sammen i et halvt år.

Jeg havde det ikke så slemt, da vi gik fra hinanden, men nu har jeg det dårligt. Rigtig dårligt. Det er virkelig forfærdeligt... - Jeg har stadig hans nummer og overvejer at ringe til det. Men hvis han afviser mig, eller taler til mig som om jeg er fremmed... Jeg tør slet ikke tænke på det... Jeg er bange for at miste ham, selvom han slet ikke er min.

Jeg tvinger mig selv til at tænke på noget andet, har prøvet at lave nogen lektier, hører noget musik og spist noget mad, men intet af det hjælper. Så nu kontakter jeg min bedste ven, han skal nok få mig på bedre tanker!

Kys kys.